Metromannen er d

Kommunikationsforum bragte i går budskapet om metromannens bortgang.

Flere har riktignok meldt det tidligere, blant annet ingen ringere enn «FT Weekend – How to spend it.» Men Rasmus Kjærgaard Rasmussens analyse av dødsårsakene er likevel interessant:

Dødsårsag 1: hetero = metro = homo?
Der var ganske enkelt for kraftige homoseksuelle konnotationer knyttet til ordet ”metroseksuel” til at heteroseksuelle mænd med hang til lækker hud ville definere sig gennem det.

Dødsårsag 2: maskulin forfængelighed
Mange mænd var simpelthen for forfængelige til at hoppe ud af det metroseksuelle skab. Metroseksualiteten blev af skeptiske mænd ganske enkelt set som en del af kvindekønnets tvangsfeminiseringskomplot.

Personlig synes jeg Rasmussen er inne på noe med denne komplotteorien sin. Jeg mener, bare tenk på alt østrogenet som flyter rundt i vannet for tiden. Vi kan være vitne til en langsom, men likefullt massiv nedbygging av den mannlige fruktbarheten ved å angripe økosystemet fra bunnen av og oppover. At det offentlige rom tyter over av kjendismenn med utseende som kjærringer hele hurven er jo i dette perspektivet fullstendig forutsigbart.

Retroseksuell Men det finnes håp i mot-motebølgen: Det retroseksuelle mannsbildet er ikke lenger det motsatte av «in», men det motsatte av «ut», nemlig «in», hvis du forstår.

Heldigvis har jeg både balltre og verktøybelte liggende i skapet fra tidligere macho-høykonjunkturer. Å droppe dusj og deo er jo den minste kunst. Og barbering er for jenter.

Unna vei, umoderne femikladder! Her skal det bankes skaller og bygges snekkerbod med innlagt hjemmekinoanlegg og ølkjøler! Noen som vet om noe «personal growth spa» som har grunnkurs i brøleraping, forresten?

Legg inn en kommentar